Havtasken – et fiskespil med havets dyr –

Havtasken.

Fiskespil med dyr i havet.

Spillet stimulerer samtale/dialog, kommunikation, sprog og sprogforståelse, fantasi og hukommelse.

Det fremmer fælles opmærksomhed, samarbejde og turtagning.

Havtasken er et læringsspil som udvikler barnets kendskab til:

• Farver.
• Størrelsesforhold.
• Antalsforståelse.
• Antonymer. (modsætninger)
• Følelser.
• Forholdsord.
• Over og underbegreber.
• Klappe stavelser.
• Fiskearter.
• Bogstavernes navne og lyde.

Spillet henvender sig til børn fra 3 til 8 år. I legen tages hensyn til barnets alder og sprogforståelse. Spillet kan anvendes af forældre, bedsteforældre, audiologopæder, daginstitutioner og skoler.

Spillet indeholder:

• En havtaske som forestiller himlen (dag/nat) udenpå og havet indeni.
• 11 hæklede havdyr med forskellige kendetegn, farve og størrelse.
• En fiskestang med snøre og magnet.
• En båd.
• Muslingeskaller.

Ekstra havdyr og fiskestænger kan tilkøbes.

Alle havdyr har forskellige farver og kendetegn:

• Et stort havdyr og et lille havdyr.
• Et glad havdyr og et surt havdyr.
• Et havdyr som er ked af det. (græder)
• Et havdyr med ring i halen/næsen.
• Et havdyr med plaster.
• Et havdyr med hat.
• Et havdyr med briller.
• Et havdyr med striber.
• Et havdyr med en bold.
• Et havdyr med en klokke.
• En tyk guldfisk.
• Et havdyr med skæg. (torskeskæg)
• Et havdyr med pletter

Ideer og inspiration til leg med Havtasken.

Lærings niveau 1.

Børn mellem 3 til 4 år. Den voksne styrer spillet.

”Nu skal vi lege. Vi skal ud at fiske dyr i havet. Vil du med?”

Du åbner Havtasken med 4 havdyr i farverne grøn, blå, rød og gul.

”Det blå er vandet og nu sejler vi ud med vores lille gule båd. Hov, der er noget vi har glemt. Kan du gætte hvad det er? Fiskestangen selvfølgelig, her er den! Vi fisker efter tur og du må gerne starte. Kan du sejle over til det gule havdyr? Ja, det er det gule havdyr. Det er en søhest med ring i næsen. Kan du prøve at fiske den med fiskestangen? Det var flot. Nu har du fisket en gul søhest, den kan du lægge foran dig. Nu skal du give fiskestangen videre til den næste.”

Spillet fortsætter indtil alle havdyr er fisket. Til slut tæller vi, hvor mange havdyr vi har fanget og taler om farverne og navnene på havdyrene samt hvilke kendetegn de har. (hat, briller, sur, glad osv.) Den voksne kan også spørge:

”Hvem fiskede det gule havdyr?”

”Hvilket havdyr var ked af det?”

”Hvilket havdyr havde en bold?”

Afslutning på spillet.

”Vi lægger alle havdyr tilbage i vandet, for nu skal de sove.”

Når barnet er blevet fortrolig med farverne, kan næste fisketur indeholde flere havdyr med forskellige kendetegn.

Lærings niveau 2.

Børn mellem 4 til 5 år. Vi skiftes til at bestemme.

Antallet af havdyr kan være op til 8, som fordeles ud i havet. Spørgsmålene udvides med fx: flere farver, forholdsord, antal, følelser, kendetegn og størrelser.

”Fisk det største og det mindste havdyr.”

”Fisk først det glade havdyr og bagefter det sure havdyr.”

”Tæl, hvor mange havdyr du har fisket?”

Næste fisketur kan indeholde flere havdyr med forskellige kendetegn.

Lærings niveau 3.

Børn mellem 5 til 6 år. Vi skiftes til at bestemme.

Alle havdyr lægges ud i havet. Spørgsmålene udvides med klappe stavelser, forholdsord, havdyrenes navne og instruktioner med to til tre beskeder.

”Kan du først fiske delfinen med bolden og bagefter den røde krabbe med briller?”

”Fisk to havdyr, som er foran/bagved båden og klap stavelser”

”Fisk de havdyr som har arme”

Lærings niveau 4.

Børn mellem 6 til 8 år. Vi skiftes til at bestemme.

Alle havdyr lægges ud i havet. Spørgsmålene udvides med:

”Fisk alle de havdyr, som ikke har ben.”

”Fisk det havdyr, som er imellem det røde og grønne havdyr.”

Sæt navn på de havdyr du fisker. Hvad tror du de spiser? Hvor lever de?

Andre åbne spørgsmål:

• Hvilke havdyr har tre stavelser?
• Hvilke havdyr begynder med K?
• Hvilke andre havdyr, begynder/slutter med S?
• Hvor lever de forskellige havdyr og hvad spiser de?
• Hvilke havdyr arter kender du?
• Hvad er forskellen på ferskvand og saltvand?
• Hvad er forskellen på pattedyr og krebsdyr?

Havdyrerne

Blæksprutte (bløddyr)

Blæksprutten lever i alle verdens have både i kolde og varme områder. Den udgyder blæk for at skræmme sine fjender. Den mest almindelige ottearmede blæksprutte lever i Danmark. Den spiser fisk, krebsdyr, snegle og muslinger.

Delfin (verdens klogeste havpattedyr)

Delfinen lever i alle verdenshave både i Danmark og i tropiske områder, langs kysten og langt ude i havet. Den spiser vandmænd, fisk, blæksprutter, krebsdyr, havskildpadder og sæler.

Guldfisk (karpefamilien)

Guldfisken er en ferskvandsfisk og stammer fra Asien. I Danmark lever den i havebassiner og akvarier. Den er altædende og spiser myggelarver, tørfoder, insekter og alger.

 Hval (verdens største havpattedyr)

Hvaler lever i alle verdenshave fra kystnære områder til de store oceaner. Den lever af fisk, blæksprutter, små krebsdyr, krill og plankton.

Klovnefisk (anemonefisk)

Klovnefisken lever i varme have nær koralrev i Stillehavet og i Det Indiske Ocean. Den spiser krebsdyr og alger. 

Krabbe (krebsdyr)

Strandkrabben er den mest almindelige i Danmark. Krabben har ti ben og lever på stenet og sandet havbund. Den spiser muslinger, snegle, rejer, tanglopper, fiskeæg og småfisk.

Rokke (bruskfisk)

Rokken lever i alle verdenshave både i saltvand, brakvand og ferskvand. Den spiser muslinger, rejer, fisk, krabber og bløddyr.

Rødspætte (fladfisk)

Rødspætten lever i de danske have og foretrækker sandet eller blandet havbund. Den spiser orme, muslinger, tang og krebsdyr.

Skildpadde (krybdyr)

Skildpadden lever i hele verden i havet, søer, floder, sumpe og på land. Landskildpadden er vegetar. Den lever af græs, ukrudt, mælkebøtter og andre planter. Sumpskildpadden er kødædende og spiser fisk, insekter, regnorme og andre smådyr.

Sommerfuglfisk (dværgcichlide)

Sommerfuglfisken lever i tropiske farvande i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Stillehavet. Den spiser alger, søanemoner, krebsdyr og plankton.

Sæl (pattedyr)

Sælen lever i de fleste danske farvande nær kyster og ved sandbanker. Den spættede sæl er et rovdyr. Den lever af fisk, men spiser også bløddyr, krebs og blæksprutter.

Søhest (nålefisk)

Søhesten lever på lavt vand i tempererede havområder. Nogle arter findes i de danske have. Den lever af små krebsdyr, snegle, muslinger og plankton.

Søstjerne (bunddyr)

Søstjernen findes i hele Europa også i Danmark, hvis vandet er saltholdigt og dybt nok. Den ser med øjne, som sidder for enden af hver arm. Nogle arter kan have op til 50 arme. Den spiser muslinger, snegle, bløddyr og søpindsvin. 

Torsk (bundfisk)

Torsken lever i Nordatlanten, Grønland, Kattegat og Østersøen. Den spiser søpindsvin, muslinger, fisk, krebsdyr, orme, krabber, rejer og tanglopper.

Ål (benfisk)

Ålen lever både i fersk- og saltvand. Den findes i søer, vandløb, fjorde og langs de danske kyster. Den spiser, orme, snegle, muslinger, krebsdyr og insekter.

Forlaget Riel