Dialogisk læsning

DIALOGISK LÆSNING inddrager barnet i fortællingens univers, gør barnet sprogligt opmærksomt og stimulerer dets nysgerrighed.

Det er en oplæsningsmetode der indebærer, at den samme bog læses op til flere gange.
Det er den voksne som opmuntrer og støtter barnet i, at fortælle og reflektere over indholdet.

Inden læsning

Læs bogen og dan dig et billede om, hvilke emner du vil tale om og spørge ind til.
Udvælg ord/emner, som du vil holde fokus på.
Præsenter barnet for bogen. Stil åbne spørgsmål som: ”Hvad tror du bogen handler om? ”
Lad barnet sidde med en genstand, som har betydning i historien.

Under læsning

Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs.Når barnet stiller spørgsmål, så giv dig tid til at svare.

Følg barnets nysgerrighed. Vær nærværende og spørg ind til barnets interesse.
Hjælp barnet til at sætte ord på fortællingen og tal om indholdet og billederne i bogen.
Gør barnet til medfortæller.

Efter læsning

Når I er færdige med læsningen, så tal med barnet om bogens indhold og de udvalgte ord /emner.

Brug de nye ord som bogen indeholder – jo flere gange barnet hører ordene, jo større sandsynlighed er der for at barnet husker ordene og selv anvender dem. Dramatiser fortællingen af bogen.

Se forslag til ord og emner under menuen: ‘Efter læsning‘.